Foto tips digital kamera

Tips til mad fotos (webgoodies #2)

mad fotosHvad er et godt foto? Det kan diskuteres til hudløshed. Men for mad fotos, er mit kriterie ligetil: bliver jeg sulten og får mundvand – så er det et godt foto i mine øjne!

Velkommen til det gastronomiske hjørne. Mad fotografering er på en gang både et højt specialiseret nicheområde indenfor foto, men også lige til at gå til. Lær hvordan…

Når jeg skriver at det er højt specialiseret, så skyldes det at der er fotografer der ikke laver andet end at tage mad fotos, og som er højt betalte for deres evner. Men, det er jo også lige til at gå til, for der kommer jo tre måltider på bordet hver dag, så du har alle muligheder for at begynde at eksperimentere selv.

Hvad skal man fotografere? Hvad som helst! Hvorfor ikke give dig selv den udfordring at tage et foto af dit aftenmåltid hver dag i 14 dage? Udover forhåbentligt gode fotos, giver det en dobbelt effekt: 1) Du kommer til at lave bedre mad, fordi det skal være se-værdigt, og 2) du kommer til at nyde din mad mere – fordi tilberedelsesprocessen og fotograferingen er ultra zen-agtig, og det giver et mere spirituelt forhold til maden.

Yeah, yeah, mumbo-jumbo – og ikke normalt et emne for denne blog – men har du fornyeligt prøvet at have et forhold til din mad? Jeg mener, sådan rigtigt tømt tankerne og fokuseret 100% på den gulerod du skræller, den fisk du parterer eller den sovs du smager til? Det kan være yderst tilfredsstillende (og meget afstressende). Og måltidet? Det smager 10 gange bedre! Det bliver lidt som forskellen på tirsdagssex og tantrasex…

Der findes i øvrigt et begreb der hedder “Food Porn” som handler om at udstille, og fotografere, maden på en måde så man uundgåeligt får lyst til at spise – og gerne den ‘syndige’ mad – den søde og kalorieholdige. Sjov artikel om begrebet her

Jeg har været ved at se mine fotos igennem, og kan se at mit (så vidt vides) eneste forsøg på mad foto er fra 2008 hvor jeg fik en lækker desserttallerken på en restaurant i Prag. Jeg er altså ikke den rigtige til at give gode råd til mad fotos.

Men, dette er jo også en artikel i “Webgoodies” serien, hvilket (efter min egen definition) fritager mig for at behøve at vide noget som helst om emnet, så lang tid jeg bare kan komme op med nogle gode og relevante internet ressourcer, som hjælper dig på vej til bedre fotos – eller i det mindste trick’er din (under)bevidsthed.

Here we go:

  • Foodgawker og TasteSpotting er to websider dedikeret til fotos af mad – og fordi begge sider udvælger de fotos der får lov at komme på sitet, er billederne begge steder af en rimelig høj kvalitet.
  • FoodPornDaily er ikke helt samme niveau, men, om ikke andet, er navnet da sjovt…
  • Der er selvfølgelig også altid Flickr, med 157.000 fotos / 3.735 grupper om ‘food photography’. Men som altid på flickr er skæg og snot ikke hver for sig
  • DPS har en “10 gode råd” til mad fotografering her – den er rimeligt begynder orienteret (der er slet ingen tips til lyssætning!)
  • Tre blogs om mad fotos jeg selv læser af og til er hhv. FoodPixels fra Australien,
  • GreenKitchenStories fra Sverige, som indholder opskrifter (!) og
  • den svenske fotograf Johanna Frenkels blog. Hendes fotos er ikke kun om mad, men det forekommer rimeligt ofte – desuden er jeg helt forelsket i Johannas billeder og univers. Der er noget udefinerbart rent og yderst skandinavisk over hendes stil.
  • Amazon i England har en laaaang liste over bøger om mad foto grafering
  • Madbøgernes konge er “The French Laundry Cookbook” fra en af verdens tre bedste restauranter – med fotos i samme kaliber

En god ‘behind the scene’ video om mad fotografering:

Og endnu en video hvor de bruger 12+ lyskilder til, hvad der umiddelbart virker som, et rimeligt ukompliceret mad foto:

Hvad synes du?
Er du sulten nu? Drop en kommentar, et spørgsmål eller henvisning til andre steder på nettet med tips til mad fotografering. Har du lyst at vise dine egne mad fotos? Upload dem i forumet så vi kan se dem. Takker!

Relaterede artikler på fotoblogger:

Comments

14 Responses to “Tips til mad fotos (webgoodies #2)”

  1. Kristian on August 13th, 2010 10:27

    Hej peter, Tak for et super indlæg med nogle spændende links. Jeg blogger selv om mad og kan kun give dig ret i at man fordyber sig mere end man måske normalt ville i maden, når man bagefter skal anrette og tage billeder af maden.

    God weekend,
    Kristian

  2. Peter Kirring on August 13th, 2010 10:44

    Hej Kristian
    Tak for kommentar – og så er din blog da lige blevet tilføjet min liste over mad-blogs der skal besøges med jævne mellemrum….. og fedt med opskrifter!

  3. Deborah on August 13th, 2010 21:30

    Meget vedkommende indlæg. Jeg er først for ikke så længe siden (set i det store hele af min fotohistorie) begyndt på det med maden sådan rigtigt. Jeg har gjort nøjagtigt som du siger, og synes selv, jeg bliver bedre, men hænger nu lidt i de samme konstruktioner, og skal bevæge mig lidt udover dem. Jeg har simpelthen så mange dejlige kogebøger at få inspiration fra, og så har du glemt en madblogfavorti <a href"101cookbooks.

  4. Peter Kirring on August 13th, 2010 23:00

    Hej Deborah
    Tak for kommentar! Tror der er sket en fejl i det link du har lavet (?)
    Lyder spændende med dine mad fotos – har du ikke lyst at uploade et par eksempler? :)
    Mvh Peter

  5. Anders Lohmann Poulsen on August 15th, 2010 23:32

    Hej Peter

    Nice indlæg. Et navn man ikke kommer ud over hvis man googler lidt rundt efter nogle tips om mad fotografi på nettet, er Lou Manna fra USA. Han har også en side hvor man kan uploade sine egne madbilleder og måske få kritik fra andre brugere, man skal dog være member (gratis) for at kunne se de andres billeder. Ud over det så viser han også engang imellem behind the scenes fra hans egne skud.

    Der er også denne side http://www.foodportfolio.com/blog/#blog med en masse gode tips, dog er der en del links der ikke rigtig virker.

    Arbejder selv med opstart af en mad blog, hvor der gerne skulle komme en masse fede mad billeder :0)

    mvh lohmannp

  6. Peter Kirring on August 16th, 2010 10:32

    Hej lohmannp

    Uhm – checkede lige desserterne på Lou Manna (på http://www.loumanna.com) og nu er jeg sulten…. :-)
    Bloggen på foodportfolio er lidt rodet, men gemmer vist på mange gode artikler.

    Tak for linkene – og husk at droppe et link her når dit site går live!
    Mvh Peter

  7. Stina Jensen on August 23rd, 2010 0:18

    Tusind tak for et fedt blog site. Endelig finder man et sted hvor der er boget god information der IKKE er reklame orieteret! Mere tak

    kh
    Stina

  8. Deborah on September 2nd, 2010 9:55

    Hej igen :-)

    Jeg er ikke helt med på, hvor du vil have, jeg skal uploade eksempler? Der ligger masser på min blog. Og der kan du se dem :-)

    Den side, jeg ville skrive, men som mislykkedes er her:

    http://www.101cookbooks.com/

    Jeg har haft forputtet dig, men nu kommer du på huskelisten :-)

  9. Peter Kirring on September 4th, 2010 22:44

    Hej Deborah. Velkommen tilbage :-)

    Ah, nu ser jeg madfoto’erne på din blog – tak for henvisningen :-)
    (klik på “Deborah” oven over forrige indlæg)

    Og tak for linket til 101cookbooks.com. Jeg tror faktisk jeg bedre kan lide dine fotos end fotoerne på 101cookbooks.com!? (Eller også er jeg bare biased fordi det første jeg faldt over på 101 var tofuburger – yrk! ;-D

  10. Erland on September 19th, 2011 7:23

    Efter at have læst lidt om foto – giver det mig (igen) blod på tanden.
    Jeg er gammel amatør fotograf som ikke overlevede overgangen fra mine dejlige sort/hvide selv fremkaldte filmruller og over til det digitale. (udstillede før lidt og fik da også en sølvmedalje ved The Golden)
    Før en masse udstyr nu kun et compact kamera (men synes jeg får meget ud af det)
    Men nu er tiden kommet til at opgraderer – for når jeg læser dine tips …ja så kribler det igen :-) Så tak for indlæg

    /Erland

  11. Peter Kirring on September 19th, 2011 8:51

    Hej Erland

    Hold da op, lige nu er jeg umådeligt stolt! Hvis jeg har medvirket bare en lille smule til at du har fået interessen for foto tilbage, kan jeg næsten ikke ønske mig mere for fotoblogger!

    Tak for kommentaren!
    (Og godt gået med the golden!) Mvh Peter

  12. Christian Sejr on November 13th, 2012 19:10

    Hej Peter

    Har du set den her video:

    http://www.youtube.com/watch?v=oSd0keSj2W8

    Det er sjovt nok McDonnalds selv der prøver at svare på: “Hvorfor ser en McDonnalds burger ikke ud som på billederne.

  13. Peter Kirring on November 14th, 2012 12:08

    Hej Christian

    Havde ikke set den før nu, men den er ret interessant (ikke mindst fra et marketing / kommunikations perspektiv).

    Tak for linket! Mvh Peter

  14. Peter Kirring on November 30th, 2012 14:25

    Madfoto tips fra Tim Ferriss:
    http://goo.gl/XAjaE

Kommenter artikel eller anden kommentar





Bottom