Foto tips digital kamera

Billedkritik


Foto er ikke for pokerspillere – oddsene for at få et godt foto er for dårlige! Jeg har lært af erfaring, at jeg skal tage omkring 100 fotos af et motiv før jeg får et foto der, i mine øjne, er rigtig godt og som jeg selv er tilfreds med. Bedre fotografer end mig, kan naturligvis klare sig med færre skud, men det glæder mig at  Signe Vilstrup siger hun bruger de første 60-70 skud på ‘at bliver varm’.

Hvad enten de ca. 100 skud ender med et foto jeg er rigtig tilfreds med, eller med frustration over, at selv det bedste foto ikke er godt nok, er der hjælp at hente. Hjælpen kommer fra andre fotoentusiaster. Du finder dem i fotoklubber og på nettet.

I fotoklubberne og på nettet kan du lægge dit, eller dine, fotos ud, og bede andre give kritik. Det kan være skræmmende første gang man offentliggør et foto man har taget, og beder andre kritisere det.  Men det er utrolig lærerigt!

Nogle gange synes man selv, at billedet er helt perfekt, og så er der alligevel nogen der har forslag til hvordan det kan blive lidt bedre. Andre gange kan man være gået i stå med et motiv, og har brug for lidt hjælp til at komme videre. I begge tilfælde, er der meget at lære fra andre fotoentusiaster.

Generelt er tonen god og der er stortset ingen der håner eller taler ned til andre. Specielt som “første gangs uploader” eller besøgende i en fotoklub, kan du regne med, at de andre fotoentusiaster formulerer sig endog meget pænt i deres kritik.

Husk at andre ikke har mere ret end du, de har bare en anden mening (!). Nogen gange er det ligetil at se ideerne i andres råd, andre gange kan kritikken i højere grad være et spørgsmål om ideologi. Tag den kritik til dig som du kan bruge, og træk på skuldrene af resten.

Hvad enten du oploader fotos til kritik eller ej, er det en god ide at se på andres fotos. Prøv at se på dem, som om fotografen havde bedt dig give kritik (hvad de jo faktisk også har, når de oploader!) og formuler for dig selv (eller på billedkritik-hjemmesiden!) hvad du synes virker godt og mindre godt ved forskellige fotos. Det træner dig i at se kritiskt på dine egne fotos, og gør det lettere at ramme flere fuldtræffere næste gang du fotograferer!

Har du allerede tips og tricks til gode fotos vil jeg opfordre dig til at dele dem med fotobloggers brugere i forummet .

Her følger en liste over danske sites hvor du kan oploade dine fotos til kritik og/eller give kritik til andres foto:

Fotostart.dk

Fotokritik.dk

Billedkritik.dk

Fotobasen.dk

Der findes naturligvis også mange engelsksprogede sites, her blot et lille udvalg:

Flickr er ligeså meget et galleri som et sted til billedkritik (på engelsk), men der bliver givet kritik på flickr, selvom der er så mange fotos at det kan virke overvældende og uoverskueligt.

Nikonians gallary er et andet sted at få engelsksproget kritik af billeder. OVer 120.000 medlemmer fra hele verden

Hvis (når?) du er/bliver rigtig god er der nogle foto kritik/galleri sites hvor man ikke bare kan oploade sine fotos, men skal godkendes først, og selv da skal have alle fotos gennem et censor-board. Kommer man ind der, er man i godt selskab!

 OnExposure / 1x.com



Drop mig en mail, hvis du har et tip til et god site at tilføje – inkluder dit navn og website, hvis du vil ha’ credit for henvisningen.

Bottom