3 nye instruktionsvideoer til Nikon CLS fra Joe McNally
Nikon USA har frigivet tre nye instruktionsvideoer til Nikons trådløse flash systemer hvor Joe McNally giver gode tips til kreativ anvendelse og bedre billeder.
Faste læsere vil vide, at jeg tilhører dem der spidser ører når Joe McNally deler ud af sin viden. Og man går heller ikke tomhændet fra disse tre instruktionsvideoer.
Se links til de tre gratis videoer her.
I den første video “Control of colour, part 1″ viser Joe hvordan han ’scanner’ lyset på en location, og bruger gels (farvede filtre foran flashen) for at matche eller ændre det forhåndenværende lys.
Og prøv så lige, i slutningen af videoen, at lægge mærke til hvordan Joe med en pludselig indskydelse ændrer et godt, men måske lidt ordinært foto, til noget endnu bedre – blot fordi han er observant og tillader sig at blive inspireret af nuet!
Maestro!
Se videoen Control of Color, Part 1 hos Nikon USA
I den næste video “Control of color, part 2″ viser Joe hvordan man indstiller den indbygge flash som commander, dvs. trådløs styreenhed for eksterne blitze (for dem der ikke har investeret i en SU-800 remote enhed)
Se videoen Control of Color, Part 2 hos Nikon USA
Den sidste video “Repeting Flash” viser Joe der benytter double-eksposure, lang lukkertid og stroboskopisk flash til at fotografere fantastiske, næsten levende, billeder af dansere
Se videon Repeting Flash hos Nikon USA
Bemærk, at streaming hastigheden hos Nikon USA ikke er særlig høj, og filmene derfor vil hakke. Løsningen er, at sætte alle tre film i gang med det samme (én pr. browser-faneblad) og gå ud at lave en kop kaffe (eller surf videre på fotoblogger.dk) og efter nogle minutter, kan du trække filmen tilbage til starten og se den uden at den hakker.
Vind Joe’s fantastiske bestseller The Hot Shoe Diaries her på fotoblogger.dk…. Mere nyt straks efter nytår!
Relaterede artikler på fotoblogger:
- Få 32 sider gratis fra Joe McNallys nye bog “The Hot Shoe Diaries”
- Se “The Speed of Light” DVD’en gratis her”



Joe Mcnally er jo helt fantastisk!