Foto tips digital kamera


 
You must be logged in to post Login


Lost Your Password?

Search Forums:


 






Minimum search word length is 4 characters – Maximum search word length is 32 characters
Wildcard Usage:
*  matches any number of characters    %  matches exactly one character

Udstyr til fotografering af arkitektur

UserPost

11:48
26. August 2010


Peter Kirring

Denne post er til svar på KA's spørgsmål i kommentarerne til artiklen om fotografering af arkitetktur

KA's spurgte:

"jeg skal ud og købe et nyt kamera til præcis det formål, at fotografere arkitektur. Jeg er selv arkitekt og har indtil nu taget fotos med et kompakt digital kamera, og det er altså SLET ikke godt nok, især ikke indendørs, hvor der nok skal en større vinkel til. Jeg vil derfor høre om der er nogen der har nogen anbefalinger til et kamera til dette formål indenfor en rimelig prisklasse?"

Har du et tip til KA, så fyld endeligt på…

12:36
26. August 2010


Peter Kirring

Hej KA

Mit bud vil være at du skal have et spejlreflekskamera (kaldet DSLR), fordi du med de udskiftelige objektiver får mulighed for at vælge det objektiv der passer bedst til de forskellige udfordringer du kommer ud for når du fotografere arkitetktur.

Den gode nyheder er, at du ikke behøver købe et særligt dyrt DSLR kamera, det mere på objektivsiden du skal investere.

Mit bud på et begynderkit vil være:

  • Et kamera (et Nikon D3100 eller D5000, eller Canon 1000D eller 550D). Det er sikkert god økonomi at købe et kit-objektiv med (typisk 18-55 eller 18-135 (den sidste er væsentligt mere all-round)) så du også kan bruge kameraet til dine øvrige fotobehov.
  • Et godt stativ – de gode er lidt dyrere (fra omkring en tusse), men stabiliteten er alfa og omega for arkitekturfotografering, og køber du et godt stativ holder det de næste 10 år.
  • Et vidvinkelobjektiv. De professionelle vidvinkelobjektiver koster godt til (Nikon 12-24 f/4 eller Nikon 16-35 f/4 ligger begge lige omkring 8.000 kr, og Canon 16-35 f/2.8 koster over 14.000 kr.) og er selvfølgelige de bedste. Men, der er mange penge at spare ved at vælge objektiver i prisniveauet lige under. Her er Nikon's 16-85 f/3.5-5.6 til lige over 4.500 kr. og Canon's 15-85 f/3.5-5.6 til lidt over 6.000 kr. begge gode bud

Bemærk, at selv om forskellen i vidvinkel fra kit-objektivets 18 millimeter vidvinkelobjektivets 12 eller 15 millimeter kan virke som meget lidt at betale så mange penge for, så er forskellen på 18 millimeter og f.eks. 12 millimeter kæmpestor, hvis du f.eks. fotograferer indendørs eller meget tæt på store bygninger. Desuden kan du være sikker på at vidvinkelobjektivet forvrænger billedet mindre og giver et mere ensartet lys i hele billedet end kit-objektivet.

Jeg har selv otte objektiver, men mit vidvinkel objektiv er det jeg bruges næstmest af alle (efter "standard objektivet") så jeg vil helt sikkert anbefale vidvinkelobjektivet som et naturligt supplement til kameratasken – også selvom man ikke er specielt interesseret i arkitekturfotografering.

På sigt vil du muligvis være interesseret i at vælge et tilt-shift objektiv som er lavet specielt til arkitekturfotografering, og kan fotografere f.eks. høje bygninger uden at få 'faldende linjer' (jvf. artiklen) men eftersom de koster omkring 15.000 er det ikke det udstyr du skal starte med. Desuden kan (lidt af) effekten ved tilt-shift eftergøres i Photoshop.

Mvh – og god jagt – Peter

13:13
26. August 2010


KA

Hej Peter. Tak for indlægget. Det lyder spændende…jeg må på jagt

10:50
27. August 2010


KA

hvad med Sigma objektiver…er de dårligere siden de lader til at være noget billigere?

11:27
27. August 2010


Peter Kirring

Lige præcis på vidvinkelsiden har Ken Rocwell (kenrockwell.com) lavet en omfattende test på objektiver til Nikon kameraer.

Han anbefaler ikke Sigma's vidvinkel objektiv – ikke fordi det er dårligt, men fordi de andre alternativer er bedre. Hans konklusion er, at det bedste vidvinkelobjektiv er Tokina 11-16 f/2.8 – det koster lidt under 5.000 kr. så det lyder som et godt kompromis.

Læs here testen her: http://www.kenrockwell.com/tec…..arison.htm

Bemærk dog, at der ikke er autofokus motor i Tokina'en (hvilket forklarer en del af den lavere pris) men at objektivet fokuseres vha. autofokusmotoren i kameraet. Desværre er det ikke alle de billigste kameraer der har indbygget autofokusmotor. Det skyldes, at en indbygget autofokusmotor selvfølgelig koster noget at lave (og fylder) og mest er relevant for gamle objektiver (eller billige tredjeparts objektiver).

Derfor er det nødvendigt at købe et dyrere kamera for at kunne bruge autofokusen på Tokina.

Hverken D3100 eller D5000 som jeg anbefalede herover har indbygget autofokusmotor, så du skal op i et D90 for at kunne bruge Tokina'en. D90'eren er et rigtigt, rigtigt lækkert kamera – men jeg vil blive overrasket hvis ikke snart en afløser dukker op…. så måske er en D3100 og Nikon's 16-85 eller 12-24 et billigere alternativ lige nu (?)

Jeg er ikke helt sikker på hvordan Canon forholder sig med indbygget autofokusmoter eller ej på de omtale 1000D og 550D – ved ikke om der står noget om det på deres hjemmeside?

Mvh Peter



 
Bottom