Hej Monica
Har tænkt over dit spm i flere omgange. Jeg tror der er mindst to ting at være opmærksom på.
1) Det første, er hvad du har at tilbyde en fotograf. 2) Det andet er hvordan får en fotograf til at tilbyde dig en elevplads.
Vedr. hvad du tilbyder en fotograf
Der er sandsynligvis andre der kan være mere specifikke på dette område end jeg (f.eks. Jacob Gils). Men, udover at en læreplads er en fantastisk mulighed for at lære håndværket, så er det også ren business. Dvs. fotografen skal tro på, at hans eller hendes investering i tid og udstyr faktisk kan betale sig, i forhold til hvad du giver tilbage. Derfor, tror jeg, er det vigtigt, at du kan tilbyde fotografen så meget erfaring som muligt.
Mine bud på ting du realistisk set i er nød til at være "hjemme i" er (mindst):
- Studiefotografering
- Billedbehandling / workflow
- Portrætfotografering
* Studiefotografering er noget mange (hvis ikke alle) fotografer gøre i mere eller mindre omfang. Det er derfor vigtigt, at du selv har prøvet at fotografere i studie, at du ved hvad der er op og ned på en flash, og at du kender til hvorfor – og hvordan – man bruger hovedlys og fyldlys mv. Mit bedste råd vil være, at blive medlem i en fotoklub og der dels være assistent for nogle af de mere erfarne medlemmer, dels eksperimentere med selv at fotografer i studiet.
* Billedbehandling og workflow er selve motoren hos en fotograf. Det jeg mener er, at i kameraet skabes input og på papiret kommer output, men den "motor" der driver værket er billedbehandling og workflow. Derfor formoder jeg også, at en fotograf vil forvente, at du kan være en ressource i den forbindelse. Jeg tror ikke det er nødvendigt at være ekspert-photoshopper, men sørg for at lære dig at arbejde med layers og desuden der forskellige programmer til workflow (Lightroom mv)
* Portrætfotografering kan være besværligt uden assistent, og det er et område mange fotografer bruger deres elever / assistenter til. Det du behøver kende og vide læner sig en del op ad studiefotograferingen, og du vil sikkert kunne øve begge på samme tid. Men som assistent skal du på engang være fotografens forlængede arm, men også åben og venlig overfor modellen, sådan at der skabes en god atmosfære.
Hvordan du får en fotograf til at tilbyde dig en elevplads
Dette handler dybest set om markedsføring og salg! Jo, du skal markedsføre og sælge dig selv til et antal fotografer inden en af dem 'bider på'. Jeg kan godt forstå, hvis du lige nu vil være glad for blot at få en lærerplads, men man bliver faktisk en bedre 'sælger' når man bestemmer sig for, hvilken 'kunde' (dvs. mester / lærerplads) man gerne vil have.
Mit tip vil derfor være, at du starter med at definerer for dig selv hvad du helst vil i din praktik tid! Er du mest interesseret i modefotografi, skal det være portrætter, natur, bryllup, rapportage etc. etc.? Personligt ville jeg f.eks. kede mig ihjel hvis jeg skulle bruge to år på at stå i lærer hos en fotograf der udelukkende tager pack-shots!
Derfor; start med at bestem dig for hvilken område du vil i lære indenfor!
Dernæst, finder du de bedste fotografer indenfor det område (der er ingen grund til at indstille sigtekornet på de mellemgode og dårlige vel?). Derefter vil jeg kontakte de fundne fotografer og ringe dem op, og fortælle dem, at du vil være fotograf, og du overvejer at blive det ved at få en elevplads, men at du derfor gerne vil bede dem hjælpe dig, ved at fortælle hvad de forventer en fotografelev skal kunne for at få en lærerplads, og hvad det typiske arbejde en fotografelev skal lave er. Sørg for at have et par spørgmål forberedt, så de kan høre du har sat dig ind i sagerne.
Når samtalen er slut, takker du for hjælpen og siger det har været en stor hjælp for dig – og om du må kontakte dem senere hvis du får nye spørgsmål. Spørg også efter en email (eller brug postadressen) og send næste dag en mail eller brev, hvor du takker for samtalen og gentager, at personen har været med til at styrke dig i din drøm om at blive fotograf – og inkludere din egen adresse / mail, telefonnummer og meget gerne link til dine fotos på flickr eller anden webside.
Det var marketing-delen af din plan :-)
Når du har talt med 10-15 fotografer ved du hvad de efterspørger, og så starter salgs-delen af din plan! Du skal nu kontakte fotograferne og gøre rede for hvad du kan – på alle de punkter de har fortalt de efterspørger og forventer at en elev kan hjælpe. Brug telefonkontakt og øv dig på samtale ved at lade en kammerat lege fotograf inden du ringer. Start med at ringe til de mindst interessante, så du har dem at øve dig på. Du skal også have forberedt en mail eller et brev du kan sende til dem der "godt lige vil se noget på skrift", så du kan sende det samme dag som I tale sammen.
Har du gjort forarbejde grundigt (jvf. første del af mit svar) er der principielt ingen grund til at de ikke skal tage dig!
Der skal sikkert kontaktes en del fotografer inden den er hjemme, men jeg er helt sikker på, at du er bedre klædt på end 99% af de andre ansøgere de bliver kontaktet af!
Andet at overveje?
Ja, bestemt :-)
For det første er der ordsproget "In order to be president, you have to do president". Det jeg mener, er at du ikke får nogen fotografer til at tro på, at du brænder for fotografering hvis ikke du allerede fotografer. Og hvis du gør det, så er det bare med at gøre dine fotos synlige. Lav en portfolie på flickr (eller andet sted). Vis også at du er selektiv, sådan at du ikke poster 50 fotos fra en fotosession med en veninde, men nøjes med at poste 2 – 3 stykker – som selvfølgeligt er de bedste fra serien.
Medlemskab af en fotoklub også en måde at få både erfaring og sparring, men også vise at du er seriøs omkring din fotografering. Tænk hvis dit foto vinder junikonkurrencen i fotoklubben – det må da være et argument for at en fotograf skal se nærmere på dine fotos og dig som elev.
Desuden, kan du jo "Fake till you make it" dvs. etabler dig selv som fotograf allerede i dag! Hvorfor ikke? Det værste der kan ske, er jo at du får kunder :-) Se dette link til Rosie Hardy som er en kun 19 årig fotograf fra England som allerede er et etableret navn der afholder betalte workshops!
Hvad enten du gør det eller ej, vil det i hvertfald ikke være nogen skade til, at begynde at tænke som en fotograf. Tjek denne 'huskeliste' fra photofocus.com
Hvad synes du, kan du bruge mine tips? Jeg ønsker dig i hvertfald held og lykke med at finde en elevplads!
Mvh Peter