Foto tips digital kamera

Nytårskonkurrence: Vind den bedste fotobog fra 2009

Vind den fremragende fotobog “Hot Shoe Diaries” af Joe McNally for en par af dine tanker og gode råd til, og om, min blog!

Vi er fem dage inde i 2010, og det er nu jeg behøver din hjælp til at gøre min blog  bedre i 2010 end i 2009.

Som tak for hjælpen sender jeg et eksemplar af min favorit-fotobog fra 2009 til en tilfældigt udvalgt læser.

Jeg er både stolt og ydmyg (jo, ydmyg) over hver eneste læser der kommer forbi min blog, og siden jeg gik live medio februar 2009 til årets udgang, har mere end 16.000 besøgende, brugt over 1.000 timer på at læse over 50.000 sidevisninger på fotoblogger.dk og downloaded mere end 600 kopier af min ebog.

Men, fotoblogger.dk, er jo bare mig der blabrer (er der noget der hedder det?) om alt hvad jeg synes er spændende indenfor foto. Og derfor….. vil jeg meget gerne høre din mening om hvordan bloggen bliver bedre i 2010!

Skal jeg holde mig til tips og ideer til at tage billeder?

Vil du hellere have mere produktomtale?

Skal der være flere anmeldelser?

Er det fedt med interviews og artikler fra professionelle fotografer?

Er du mere til flere foto e-bøger?

Eller er det noget helt andet du kunne tænke dig at læse om i løbet af 2010?

Sådan deltager du;

Skriv dine foreslag/ris/ros/etc.  i en kommentar til artiklen( herunder) eller brug kontaktsiden. Ved udgangen af uge 2 trækker jeg en tilfældig vinder, der modtager bogen (til en værdi af kr. 299,-)

Jeg takker på forhånd for alle kommentarer!

Godt nytår!
Mvh Peter

Comments

32 Responses to “Nytårskonkurrence: Vind den bedste fotobog fra 2009”

  1. Henrik on January 5th, 2010 10:45

    Det korte svare er lidt mere af det hele….men først om fremmet en jævn strøm af information.

    Alle de ting du nævner er relevante men du skal finder et miks.

    Personlig er jeg ikke så meget til produktomtaler da de hurtigt bare blive copy/paste af en pressemeddelelse. Produkt anmeldelser forholdet det sig anderledes med – her er det din personlige erfaring der tæller.

    Artikler med fotografer kan være godt – måske en fotograf indenfor de forskellige genre ?

  2. Fotonørd on January 5th, 2010 12:54

    Jeg ku’ godt bruge flere henvisninger og omtale af professionelle fotografer
    Tak for en god blog!

  3. Rasmus on January 5th, 2010 14:33

    Jeg tror du har mange forskellige læsere, som alle besøger din blog af forskellige grunde. Hvis jeg tager et kig på hvad der hidtil har været på din blog er det ikke inde for et enkelt emne, og det synes jeg du skal forsætte med.

    Personligt har jeg været glad for dine onlinelinks samt fototips om “olie/vand” billeder og om det hjemmelavede lysbord.

    Men frem for alt så er det vigtigt at der sker noget på bloggen (den har vist stået lidt stille her i efteråret). Så en stor variation vil være fint. Dog vil jeg holde mig fra produktoptaler medmindre du har et personligt hands on.

  4. Finn Bang Andersen on January 5th, 2010 16:29

    Hej tak for en indspirende blog.

    Jeg foretrækker omtaler og tips fra professionelle fotografer frem for omtale af nyt udstyr.
    Og fototips til at lave billederne på en anden måde, da “kunst” jo er blevet en del af de acceptable teknikker til at lave billeder på.

    fortsat held og lykke med bloggen

  5. Michael Møller on January 5th, 2010 17:02

    Første svar på spørgsmålet:
    Jeg har haft utrolig meget glæde og inspiration af din artikel: Teknik dræber kreativiteten – og hvordan du slipper fri – selv om jeg er videograf og ikke tager ret mange alm. fotos. Lad den være grundlaget for bloggens linie fremover.

    I øvrigt:
    Jeg har den overbevisning at med lidt fantasi kan videofolk og fotofolk sagtens lære af hinanden – som du også påpeger i dine boganmeldelser, hvor du skriver omtrent det samme i din omtale af en bog om kompisition af film.
    Jeg har faktisk tilladt mig at linke til ‘Teknik dræber kreativiteten’ på videosiden http://www.davk.dk
    I øvrigt handler det om at have noget af det hele og jævnligt komme med nyt – bortset fra omtale af isenkram. Det kan man finde alle mulige andre steder.
    Tak for bloggen, som jeg har stor glæde af – og god vind fremover.
    Venlig hilsen
    Michael M

  6. SUZANNA IPSEN on January 5th, 2010 17:53

    gode ideer til din blog har jeg nu ikke, for jeg synes du gør det utrolig flot, men omtale af isenkram er der ikke så meget ved, men anmeldelse det er noget vi ku bruge.
    Interviews og tips fra professionelle fotografer kunne jeg godt tænke mig!
    God vind med bloggen
    Suzanna

  7. Peter Kirring on January 5th, 2010 21:15

    Tak alle for kommentarer indtil videre – glæder mig til flere

    @Henrik: God ide! – Jeg har nogle fotografer jeg selv ‘holder øje med’. Det kan der nok godt komme en artikelserie ud af…

    @Fotonørd: Tak, det er noteret

    @Rasmus: Jo, der har været lidt for stille på bloggen henover efteråret! “Fototips” artiklerne er også den jeg selv synes er sjovest at skrive – men det kræver jo at jeg har tid til at få ideerne først. Jeg har aftalt med mig selv, at tage mindst et foto om dagen i 2010 – håber på det tvinger mine tanker i den rigtige retning.

    @Finn: Tak! Ja, og er kunst og leg ikke to sider af samme sag?

    @Michael: Tak – og tak for at du linker til den her artikel – det er altid velkomment. Er enig i at still- og videofotografer kan læse en masse af hinanden. I øvrigt spændende om de to genre smelter sammen i fremtiden jvf. de nyeste DSLR’ere med HD video!?

    @Suzanna: Tak skal du ha’. Point taken vedr. isenkram omtale. Forresten – skal du ikke have et foto af Karamelleriet i Svaneke med i dit online album? Det er min søde tidl. kollega Tine Ipsen der står bag (http://www.karamelleriet.dk) :-)

  8. Michael Møller on January 5th, 2010 21:26

    @ Peter
    Du skriver: ” I øvrigt spændende om de to genre smelter sammen i fremtiden jvf. de nyeste DSLR’ere med HD video!?”
    Det tror og håber jeg ikke. For det første er det da korrekt, at fx. Canon EOS5 MK II tager meget fin video, men der er stadig tale om video og stillbilleder hver for sig. Det er kun apperatet, der er det samme.
    For det andet er der forskel helt ind i min forestillingsverden. Når jeg vurderer et motiv, ser jeg det simpelthen MED bevægelse og har svært ved at forestille mig det som stillbillede.
    Det betyder ikke, at jeg ikke kan nyde nogle af de fantastiske stillbilleder jeg ser, her sidst Camille Seaman. De er skønne.
    Hvis du skulle have lyst til at se, hva jeg går og laver, så se her: http://www.vimeo.com/8107058

    Og ja – jeg er afgjort på vej til at blive ‘fast kunde’ på Fotoblogger, selv om det ‘kun’ er stillbilleder ;-)

    Hej
    Michael M

  9. Peter Kirring on January 5th, 2010 21:46

    @Michael: har lige set din video på vimeo – den kan jeg absolut også nyde, selvom jeg er still-mand. I øvrigt sjovt, at se hvordan kompositions’reglerne’ er de samme. Jeg ser i hvert fald masser er diagonaler, kurver, gyldnebeskæring, forgrund/mellemgrund/baggrund og brug af dybdeskarphed etc. etc.

    Er diskussionen om sammensmeltning kun noget der sker i still-verdenen?

    Måske har du ret – i det er ihvertfald påfaldende, at alle de små point-and-shoot digitalkameraer har kunne optage video i mange år, uden at nogen har talt om det. Derimod har snakken gået uafbrudt siden Canon og Nikon lancerede de første HD DSLR’er…

    De er meget velkomme som ‘fast kunde’… du kan evt. benytte email notificationen?

    Mvh Peter

  10. Michael Møller on January 5th, 2010 22:11

    Tak for tippet – jeg har allerede checket af i boksen herunder og det virker fint.
    Jeg er netop i gang med at lære noget/ meget mere om komposition (Et stort emneønske til dig). Der er rigtig mange ligheder, men jeg har opdaget, at bevægelse ‘vejer’ utrolig meget i kompositionen.
    Tak for dine svar – jeg har lidt dårlig samvittighed ved at ‘spamme’ denne tråd, som har et andet emne. Men en tråd om komposition ville være særdeles interessant
    Hej
    Michael

  11. Thomas Henning on January 7th, 2010 22:35

    Først og fremmest synes jeg det er en god blok du har som den er. Det jeg selv bedst kan li’ at læse er dine fototips og dernæst test af forskellige produkter. Events er også en god ting at have med. Men det der for mig er noget ved her inde er det man kan lære noget af. Selvom man ved mange ting i forvejen så kan der være små bidder af en “lektion” som lige er det der gør forskellen mellem det gode og det perfekte skud når man er ude og tage billeder. Så mere af det tak :-) Artikler om fotografer er også spændende. Det er en hård branche, så det er sjovt at høre hvordan forskellige folk har fået stablet deres fotografiske karriere på benene

  12. Peter Kirring on January 8th, 2010 12:04

    @Michael: Det er helt ok – men du er også meget velkommen til at oprette en tråd i forum’et vedr. komposition! http://www.fotoblogger.dk/forum/jeg-vil-gerne-have-hjlp-til/page-1/

    @Thomas: God pointe – man skal “kunne lære noget / få et lille tip med på vejen”. Det er noteret. Tak for din kommentar!

  13. Erik on January 9th, 2010 9:37

    Kære Peter

    Først og fremmest tak for en meget inspirerende side – og ikke mindst eBog.
    Det som jeg synes du skal bruge ressourcer på ift. hjemmesiden er primært TIPS og IDEER evt. krydret med interview med professionelle fotografer – evt. lade dem komme med gode tips og idéer indenfor deres fotografiske område (natur, portræt, sport osv).

    Det er altid rigtigt dejligt at kunne få idéer og tips til hvordan man kommer videre med fotograferingen og der synes en side som din er en styrke og allerede nu bidrager med meget.

    Det betyder selvfølgelig ikke at jeg ikke synes at produktomtale og anmeldelser er vigtigt, men der findes blot så mange sider der allerede tager fat om dette, hvorfor hvis du kun bruger sidne til dette, bliver den blot en af mange.
    Det du skal gøre (og som du allerede gør) er at lave noget unikt som der ikke findes 100vis af allerede på Interettet.

    Rigtig godt nytår.
    Med venlig hilsen
    Erik

  14. Henning kristensen on January 9th, 2010 15:38

    Hej Peter´
    Som en del af de forige indlæg synes jeg det kunne være en god ide med nogle artikler om forskellige prof fotografer og evt tip fra dem inden for forskellige typer foto. Måske osse at du selv afprøver forskellige nye produkter, sådan din egen mening om tingene. Hvad med fifs til billedbehandling måske ?

  15. Peter Kirring on January 9th, 2010 16:44

    @Erik: Tak for kommentarerne – der bekræfter mig i, at jeg ikke skal begynde at plastre bloggen med produktomtale.

    @Henning: God ide – takker! Bloggens økonomi er desværre ikke til at jeg køber produkter for at teste… men, kan være der er flere leverandører der får øjnene op for fotoblogger, og vil låne produkter til test (?).

    Jeg er ikke skarp nok til at give tips til Photoshop (hvilket både er godt og skidt. Skidt fordi, jeg må betale mig fra det, når/hvis en gang i mellem er behov for det – og godt, fordi det tvinger en til tage “færdige” billede vha. af kameraindstillingerne.

    Jeg har skrevet en artikel om mit workflow, der dermed også mere eller mindre afslører mine ‘evner’ i billedbehandling (argh, ok, ikke helt :-) ). Se den her: http://www.fotoblogger.dk/workflow-for-fotoentusiaster-og-brug-af-nikon-capture-nx/
    Se også denne artikel om alternativer til Photoshop: http://www.fotoblogger.dk/alternativer-til-photoshop/

    Mvh Peter

  16. Kaj Jørgensen on January 10th, 2010 10:52

    Jeg henter meget insperation på denne side men kunne godt tænke mig mere dagbogs ligende artiller om hvordan livet som fotografen leves/opleves Bla. livet som krigsfotograf i afganistan, Vildlifefotograf mm. (hvad udstyr-indstillinger mm)Måske nogen har lyst til at dele deres oplevelser her på siden

  17. kristian Grøn Havmand on January 10th, 2010 14:17

    god blog…
    ikke produktomtale, men evt nævne sjove/anderledes gadgets…
    omtale af prof fotografer som her lavet/taget/gjort noget ud over det sædvanlige…
    din eBog er ikke helt uden evner, den kunne indvi min teenagedatter i digitalfotografiets spændende verden på en mere pædagogisk og fængende måde end jeg kunne trods jeg har fotograferet siden 1978 – også som levevej i perioder…

  18. Peter Kirring on January 10th, 2010 21:04

    @Kaj: Tak for kommentar. Jeg skal se hvad, jeg kan få adgang til hos profferne!.

    Bemærk, at der i forumet findes en kategori der hedder “Del dine fototips / Sådan tog jeg billedet ” – du og alle andre er MEGET velkomne til at uploade nogle fotos og dele baggrunden, udstyr og og indstillingerne!
    Du finder forummet her http://www.fotoblogger.dk/forum/laer_af_mig/page-1/

    @Kristian: Tak for tips – og den venlige omtale af min bog! Ved ellers, hvor svært det kan være at trænge igennem til en teenager, så din ros er jeg meget glad for :-)

  19. fotoblogger.dk | Bedre fotos i 2010 on January 13th, 2010 17:26

    […] – du kan stadig nå at vinde den bedste fotobog fra 2009 Få email når der er nyt på fotoblogger • RSS […]

  20. Knud Fruelund on January 17th, 2010 13:01

    Tak for en inspirerende blog – og for e-bogen. Har med interesse noteret mig, at du har flere i støbeskeen; dem vil jeg se frem til.
    Jeg tror, at du inspirerer bredt – at der også er inspiration til mere garvede fotoentusiaster, men VED, at der er meget at hente til dem, der som mig er relativt nye på banen. Ikke at jeg ikke har fotograferet meget i tidens løb, men først inden for de seneste år er begyndt mere målrettet at arbejde med tingene – nok i takt med digitaliseringens fremmarch.
    E-bogen er spændende og meget praksisrelateret. Den sætter fokus på mange ting, som man jo egentlig godt vidste lidt om i forvejen, men først får helt op til overfladen, når der sættes ord på. De fremtidige e-bøger må meget gerne indholde tips til helt praktiske opgaver, man selv kan gå ud og “hygge” sig med efterfølgende.
    Der er intet mindre kompliceret i denne verden end kursusmateriale og instruktionsbøger, hvor forfatteren/instruktøren selv har valgt og defineret “sin egen verden”. Problemerne dukker først op, når vi andre selv skal til at sætte ord på de handlinger – og eksempler – forfatteren/instruktøren havde valgt at gå ud fra. Virkeligheden er tit og ofte langt mere kompleks end “kursusvirkeligheden”, der jo er konstrueret, så den illustrerer det forhold, der skal belyses!
    Din artikel om fotobøger var jeg glad for at læse, da den hudflettede flere af de bøger, der udgives i læssevis, og -som du skriver – vil det hele! Af samme grund er jeg også glad for den serie, Casper Tybjerg løbende udgiver gennem Click. Har med fornøjelse lige læst bogen om naturfotografering.
    Jeg læser ALT, hvad jeg kan komme i nærheden af og er, men er nu ved at nå til den fase, hvor jeg også er begyndt at sortere lidt i mængden. Jeg finder din blog god og overskuelig i sin opbygning og derfor nem at navigere rundt i

    Alt i alt en stor tak fra en læser, der “blot” lever i en Sony Alpha 350-virkelighed.
    Knud

  21. Peter Kirring on January 18th, 2010 12:39

    Hej Knud

    Tak for kommentarerne – og ikke mindst at min blog er en af dem der er sluppet igennem sin sortering :-)

    Der er en ny “Hvilken fotobog” artikel så småt på vej, med en 6 – 8 nye bøger.

    Mht. hvilket kamera du (og alle vi andre bruger) så husk, at det er ikke kameraet der tager gode billeder! Som Ken Rockwell siger det: “Photography is the power of observation, not the application of technology.”

  22. Peter Kirring on January 18th, 2010 14:42

    Kære alle

    Først og fremmest tak for jeres råd, kommentarer og ideer til indholdet på fotoblogger i 2010 – det sætter jeg virkelig pris på!
    Jeg vil naturligvis forsøge at efterleve jeres råd mest muligt, og lade mig inspirere til flere artikler (der er et par stykker der kommenterede at der har været lidt stille i efteråret – hvilket er helt korrekt!)

    Men, men, jeg lovede jo også et eksemplar af Joe McNallys fremragende fotobog til en tilfældig udtrukket vinder :-)

    Jeg fik to kommentarer på mail, 12 på bloggen og en enkelt på mail som også er på bloggen.

    Her er hvordan jeg – netop nu – er ved at finde vinderen:

    * Kommentaren der kom både som mail og på bloggen tæller kun med på bloggen
    * Michael Møller og jeg diskutterede lidt frem og tilbage i kommentarfeltet, dvs. Michael har tre indlæg på bloggen, men kun det første tæller med
    * Indlæggene “nummereres” i den rækkefølge de kom ind, med første kommentar som nr. 1 / første modtagne email som nr. 1
    * Først lader jeg random.org vælge et tal mellem 1 og 14. Er tallet 1 eller 2 skal der trækkes lod mellem de to email kommentarer, og er tallet mellem 3 og 14 skal vinderen findes på bloggen:
    * Resultatet af første lodtrækning på http://www.random.org: 8 – det betyder at vinderen skal findes blandt kommetarerne på bloggen
    * Dernæst lader jeg random.org vælge et mellem 1 og 12, som bliver vinderen bland kommentarerne på bloggen.
    * Resultatet af anden trækning er: 4

    Dermed bliver vinderen den fjerde kommentar på bloggen, som er skrevet af: Finn Bang Andersen – Tillykke Finn!

    Igen, mange tak for alle kommetarerne – jeg håber også I ikke holder jer tilbage med kommentarerne (også selvom der ikke er en fotobog på højkant) :-)

    Med venlig hilsen
    Peter

    NB: Finn, vil du sende mig din postadresse, så skal jeg sende bogen direkte til dig? Brug http://www.fotoblogger.dk/kontakt/

  23. Michael Møller on January 18th, 2010 16:40

    Til lykke til Finn. Jeg ville såmænd gerne have vundet den bog, men for at vise, at det ikke var den, det drejede sig om, vil jeg tilføje en kommentar nu:

    Siden mangler nogle mere aktive deltagere! Når jeg ser på Forumsiderne, er der meget få indlæg. Det er synd, for det kunne / burde være et af de bedste tiltag på sådan en side. Og så er folk tilsyneladende bange for at svare på hinandens spørgsmål. Hvorfor dog det? Selv om Peter er proff., kan han vel ikke svare på alt (Alene tidsfaktoren) og desuden vil flere forskellige svar kun være en fordel.
    Så jeg vil opfordre medlemmerne til at være meget mere aktive på forum. Selv kan jeg sagtens råbe op, for jeg tager video, og er derfor ikke oplagt på dette forum. Deltager i stedet aktivt på et videoforum.

    Desuden vil jeg gentage, hvad jeg skrev i mit (5- januar) første indlæg. For mig er denne sides allerstørste fortjeneste og ‘særhed’, at den fokuserer på at TAGE GODE BILLEDER frem for det sidste nye isenkram. Det er den vigtigste grund til at jeg kommer her.
    Peters opfordring til at lave en tråd ‘Komposition’, har jeg vist ikke forudsætninger for at køre, men jeg vil meget gerne deltage, hvis en anden laver den.

    Venlig hilsen
    – og tak til Peter for en god side og dit arbejde med at lave den –
    Michael M

  24. Thomas D. Henning on January 18th, 2010 19:02

    Ja tillykke Finn :) Du sender bare bogen videre når du er færdig ik ;-) hehe
    Nej spøg til side. Jeg bliver nød til at give Michael ret i det han siger. Det er lidt en skam at forummet ikke bliver brugt mere end det gør. Dette er ikke noget Peter som sådan kan gøre for. Men han kan måske prøve at lave lidt reklame på siden for det evt.? Jeg har desuden bemærket at når man går ind på forummet forsvinder fanebladet for oven så det ikke ses (det der ligger mellem Hjem og Alle artikler) Bare lige en lille detalje..

    Venlig Hilsen
    Thomas

  25. Thomas D. Henning on January 18th, 2010 19:06

    Så har jeg i øvrigt også et andet forslag, ved ikke om det er muligt, men synes det ville være smart hvis man kunne se ens profilbillede fra forummet når man skriver uden for forummet også i stedet for de mønstre man ser nu. Ligesom de også ville være smart hvis man kunne gå tilbare og ændre i ens inlæg og sådan ligesom i forummet.

  26. Thomas D. Henning on January 19th, 2010 6:06

    Fik i øvrigt lige en anden lille ide der måske kan sætte lidt skub i forummet. Ud fra denne lille konkurrence som der tydeligvis er mange der har villet deltage i, kan man hurtigt konkludere at når der er noget på højkant vil folk gerne bruge tid på det. Derfor foreslår jeg at der jævnligt kommer til at køre nogle små fotokonkurrence på forummet med forskellige emner. F. eks. blomster, små dyr, store dyr, natbilleder, high key, low key, portræt, musik, frugt, kaffe, industri osv. der er masser af emner. Der behøver ikke være store præmier på højkant, bare mindre ting som fotobøger og den slags. En stor del at det at få en 1, 2 eller 3 plads er “æren” og den anerkendelse der ligger i at andre godt kan li ens billeder.. Det vil selvfølgeligt være nødvendigt at finde et par “udefra” kommende dommere. Men ja, det var bare lige et forslag. Tror det kunne sætte lidt skub i forummet.

  27. Michael Møller on January 19th, 2010 11:22

    Jeg synes, Thomas kommer med en god ide vedr. konkurrencer; men der er jo økonomi involveret – og jeg synes egentlig ikke, det er rimeligt, at Peter – ud over det store arbejde med at styre siden – skal til at betale for at vi kan få fornøjelsen.

    Som Thomas skriver, er det måske også lige så meget æren, det drejer sig om – så måske kunne man lade konkurrencens præmie være at blive vist som ‘åbningsbillede’ på siden i en måned (1 uge – 14 dage – you name it)

  28. Peter Kirring on January 19th, 2010 21:14

    @Michael og Thomas:

    A) Der er intet jeg hellere vil, end at se forumet live op som et ægte bruger-til-bruger forum – er glad for I ser på det på sammen måde!

    B) God ide med konkurrencer – den har jeg taget op! Mere følger snarest…

    @Thomas: Vedr. fanebladet for forum: Det er rigtigt, men det er fordi der i tredje bjælke i selve forumet er en “brødkrumme”, hvor man kan vælge om man vil gå tilbage til selve forumet, eller bare tilbage til et andet emner. Ser du hvad jeg mener?

  29. Peter Kirring on January 21st, 2010 22:42

    @Thomas: Vedr. profilbillede: Det kan lade sig gøre, men det kræver, at man uploader et bruger billeder på http://www.gravatar.com
    Det er ganske smart, for så virker det på næste alle fora på nettet.
    Mvh Peter

  30. fotoblogger.dk | arkitektur fotografering on January 27th, 2010 23:01

    […] baggrund af det I har sagt I ønsker at se mere af i 2010, har jeg besluttet, at lave en fast månedlig udfordring, hvor alle […]

  31. Thomas D. Henning on February 1st, 2010 23:36

    Det ser vi frem til :)

  32. Søren Højberg on February 21st, 2010 1:33

    Tak for et godt site”

    vh
    Søren

Kommenter artikel eller anden kommentar





Bottom